Millionrenovering skal skabe lokale arbejdspladser i Svendborg

Svendborg Kommune investerer 114,56 millioner kroner i en omfattende renovering af kommunens syv plejecentre. Arbejdet forventes gennemført i perioden 2026 til 2030 og skal både forbedre rammerne for beboerne og skabe aktivitet i det lokale erhvervsliv. I stedet for at samle opgaven i én stor totalentreprise har kommunen valgt at dele arbejdet op i mindre fagentrepriser. Det gør det muligt for flere små og mellemstore virksomheder at byde direkte på opgaverne. Hos DI Fyn møder beslutningen opbakning.

Det betyder, at flere lokale byggevirksomheder kan byde ind, fordi opgaverne bliver mere overskuelige og kræver mindre administration. Det styrker både konkurrencen og det lokale engagement, siger Steen Johansen, bestyrelsesmedlem i DI Fyn.

Lokale opgaver i stor skala

Renoveringen omfatter plejecentrene Aldersro, Damgården, Ollerup, Stenstrup, Thurøhus, Tåsinge og Vindeby Pilevej. Projektet er dermed en af de større kommunale byggeindsatser i de kommende år – og en potentiel motor for lokale håndværkere. Med opdelingen i mindre entrepriser håber kommunen at sikre, at flere virksomheder i området får del i opgaverne, frem for at arbejdet samles hos få store aktører udefra.

Grøn gevinst for kommunen

Renoveringen har også et klart klimamål. Nye varmepumper og forbedringer af bygningernes klimaskærm skal gøre plejecentrene mere energieffektive. Ifølge kommunen forventes CO₂-udledningen at falde med omkring 296 ton om året. Det svarer til cirka syv procent af den samlede udledning fra kommunens bygninger.

Samtidig reducerer vi klimaaftrykket ved at gøre bygningerne mere energieffektive, har formand for Teknik- og Miljøudvalget, Jesper Kiel, tidligere udtalt.

Bedre rammer – men også valg undervejs

Renoveringen skal samtidig løfte plejecentrene til nutidige standarder og forbedre de fysiske rammer for beboerne. Kommunen lægger ikke skjul på, at der har været et efterslæb i vedligeholdelsen. Projektet finansieres blandt andet via beboerlån, som afvikles over huslejen, og der forventes en mindre huslejestigning – dog delvist opvejet af lavere energiforbrug og mulighed for boligstøtte.

Risiko: Materialernes bæredygtighed og beboernes trivsel

Selvom modellen med fagentrepriser får ros for at åbne markedet for flere lokale håndværkere, rejser projektet også spørgsmål i det lokale erhvervsliv. Kommunen udbyder ikke materialerne særskilt og fastlægger kun i begrænset omfang krav til materialevalg. Det betyder, at beslutninger om eksempelvis overflader, løsninger og kvalitet i høj grad overlades til de entreprenører, der vinder opgaverne. Ifølge kritikere kan det føre til, at her og nu prisen bliver det afgørende parameter, mens hensyn til kvalitet, æstetik og langsigtet bæredygtighed får mindre vægt. Samtidig kan det gøre det vanskeligt for producenter af specialiserede eller mere bæredygtige materialer at komme i spil, idet de ikke selv indgår som entreprenører. Det rejser et centralt spørgsmål til kommunen: Hvor aktiv en rolle vil man spille i at definere, hvilke materialer og standarder der skal præge fremtidens plejecentre? For valgene handler ikke kun om byggeteknik, men også om beboernes hverdag. Skal renoveringen alene sikre funktionelle bygninger – eller også skabe mere indbydende, holdbare og gennemtænkte rammer at bo i?