Det var i mange år ukendt for de fleste, at Danmark havde en hemmelig efterretningstjeneste som aflyttede fjenden i øst over store afstande og som holdt skiftende regeringer nøje orienteret om, hvad der foregik i en række kriser under Den Kolde Krig. Forsvarets Central Radio (FCR) holdt sig i mange år ude af offentlighedens kendskab og blev først for alvor eksponeret i forbindelse med Kejsergade-skandalen i 1969.

Ny udstilling på Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Dette og meget mere kan man blive klogere på i en ny udstilling, som Koldkrigsmuseum Langelandsfort åbner op for inden sommerferien.

Vi har været så heldige at få lov til at låne noget af det grej og udstyr som FCR og siden hen FE brugte i deres hemmelige arbejde med at følge og aflytte fjenden i øst. Det er vi vanvittigt glade for, forklarer museets leder Peer Henrik Hansen. Han har selv beskæftiget sig med FE i sin forskning og var i 2017 med til at bidrage til FE’s jubilæumsskrift. For ham er FCR en historie som venter på at blive fortalt.

Der er desværre ikke meget materiale som kan kaste lys over FCR’s virke i midten af den kolde krig, men det skal jo ikke afhold os historikere fra at prøve at blive klogere på, hvad organisationen foretog sig, fortsætter han og understreger, at såvel FCR som tjenestens virke var noget af det mest hemmelige, som det danske efterretningsmiljø kunne præstere.

FCR startede egentlig under navnet Søværnets Radiotjeneste, men skiftede navn i takt med at tjenesten voksede og fik stadig flere “muskler”. Det var blandt andet FCR, som under Cuba-krisen i 1962 var de første til at opdage, at det sovjetiske fragtskib MS Krasnograd vendte om i rum sø og afbrød sin sejlads til Cuba med militærudstyr til de sovjetiske raketbaser på øen.

For ikke at afsløre denne evne til at følge og lytte på de sovjetiske skibes kommunikationlangt uden for dansk nærområdet var det først, da der fra Langeland blev foretaget en visuel observation af det tilbagevendende sovjetiske, at man sendte besked videre igennem NATO-systemet om, at nogle af de sovjetiske skibe var vendt om og sejlede retur mod Sovjetunionen.

FCR fortsatte sit hemmelige virke frem til 1971, hvor tjenesten som følge af Kejsergade-sagen mistede sin selvstændighed og blev underlagt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Udstillingen kan fra den 13. juni ses i resten af 2026 og 2027 på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Lørdag den 13. juni 2026 kl. 10.27 går starten til den femte udgave af Fynske Bank De 3 Broer fra Ørstedparken i Rudkøbing.

Igen i år er der udsolgt, hvilket betyder 2.063 tilmeldte deltagere til Danmarks måske smukkeste halvmaraton.

Efter starten bevæger de mange løbere sig over Langelandsbroen, Siø, Siøsundbroen, og fra Lundby går turen gennem skovene ud mod smukke Valdemar Slot, hvor der løbes over pladsen foran slottet.

Herefter går turen ned af alleen mod Troense, og Vindeby, inden Svendborgsundbroen venter. Turen sluttes med et indløb over Centrumpladsen, gennem kolonnaden og ned af Ramsherred, hvor målstregen passeres ved indgangen til Torvet, hvor medalje og hæder venter de mange deltagere.

Trafikale udfordringer

De mange løbere kommer desværre til at give trafikale udfordringer, med forsinkelser til følge, men de fleste steder er der tale om korte spærretider og dermed mindre forsinkelser.

Løbet er en unik mulighed for at vise Sydfyn frem for de mange løbere, hvor over halvdelen har bopæl udenfor Fyn, heraf 70 udlændinge fra 30 nationaliteter.

Den hurtigste herre forventes at bruge 1 time og ca. 10 minutter på turen, og den hurtigste kvinde ca. 10 minutter mere, så første løber på Torvet i Svendborg vil ankomme omkring kl. 11.40. Den store gruppe af motionister bruger mellem 1:45 timer og 2:15 på turen. Sidste løber kommer i mål omkring kl. 13.35.

Vi håber derfor at rigtig mange langs ruten vil tage festhatten på og komme ud langs ruten og give de mange en oplevelse for livet og være med til at vise Sydfyn frem fra sin bedste side, lyder det fra Løbsdirektør Erik J. Mogensen.

Der er sørget for underholdning på ruten 6-7 steder – primært på strækningen fra Valdemar Slot og til Svendborgsundbroen, hvor publikum også er velkommen til at møde op og heppe.

En ny ubåd, kampvogne og krigsplaner samt unikke genstande fra Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) arbejde under den kolde krig er nogle af de ting, man kan se, når Koldkrigsmuseum Langelandsfort for alvor skyder dette års sæson igang med hele tre nye udstillinger.

Åbningen af udstillingerne finder sted lørdag den 13. juni kl. 13.00, og selve ceremonien byder på taler af Langelands borgmester Jørgen Nielsen, formand for kulturudvalget Ulrik Pihl og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, pensioneret generalmajor Jørgen O. Hjorth.

De tre udstillinger handler om Østersøen som den maritime frontlinje, Warszawapagtens krigsplaner mod Danmark samt FE’s hemmelige virke under den kolde krig. Som noget helt særligt kan museet på dagen slå dørene op til kulminationen på det mange-årige arbejde med at genskabe den danske ubåd “Spækhuggeren“.

Særligt denne del af dagens udstillinger er et unikt monument over de frivilliges arbejde med at forvandle næsten 90 pallebure med ubådsinventar, rør, målere, instrumenter og meget andet til en komplet midtersektion fra en dansk ubåd, udtaler museets leder Peer Henrik Hansen.

Gratis adgang

Som et festligt indslag vil Søværnets Tamburkors sørge for den gode stemning både før og efter åbningsceremonien. Museet byder på lidt at drikke og lidt at spise i dagens anledning.

Der er gratis adgang på fortet hele dagen. Kommer man langvejs fra, skal man være opmærksom på, at Langelandsbroen er lukket i tyve minutters tid efter kl. 10 på grund af et motionsløb.

Flemming har været en del af Andelskassen siden 1997 og har gennem årene haft en række forskellige roller fra rådgiver til leder i blandt andet Andelskassen i Gislev, Stenstrup, Kværndrup, Ringe og senest Andelskassen i Svendborg. I alle årene har han været en del af en branche i rivende udvikling, fra tiden med håndskrevne bankbøger til en digital hverdag med netbank, mobilbank og kunstig intelligens.

Tidligt i sin tid i Gislev Andelskasse blev han kastet ud i nye udfordringer, da muligheden for at blive direktør opstod efter blot et par år.

Jeg havde egentlig ikke set mig selv som direktør, men livet byder nogle gange på nogle oplevelser, man ikke forventer. Så da jeg fik muligheden, sagde jeg ja, og det blev starten på en fantastisk og lærerig periode. Det har været både sjovt, til tider hårdt og ikke mindst spændende, fortæller Flemming.

Gode relationer skaber værdi

Flemming har været en del af udviklingen i Andelskassen gennem både forandringer og tilpasninger og har med sit rolige gemyt, store overblik og solide erfaring været med til at finde løsninger, der har givet værdi for kunderne.

Nogle kunder har fulgt mig i flere årtier, og det er jeg meget taknemmelig og ydmyg over. Jeg kan se tilbage på mange gode samtaler, hvor vi sammen har fundet løsninger, der har skabt tryghed og tillid, siger Flemming.

At opbygge gode og langvarige relationer til kunderne har altid været vigtigt for Flemming. Han fremhæver samtidig det stærke fællesskab i Andelskassen. Her har han arbejdet med engagerede kolleger og været en del af et miljø, hvor tillid, åbenhed og nærvær har været i centrum.

Jeg har været rigtig glad for at være en del af et sted, hvor relationer vægtes højt – både til kunderne og internt. Når man har haft de samme kunder gennem mange år og samtidig været en del af et stærkt kollegafællesskab, så bliver det mere end bare et arbejde, siger Flemming.

En værdsat kollega

I Andelskassen i Svendborg har Flemming været en værdsat kollega, der har bidraget til fællesskabet og delt sin viden og erfaring med andre.

Flemming har med sit nærvær, sin store faglighed og erfaring været en vigtig del af teamet i Svendborg. Han er ikke blot en dygtig rådgiver, men også en person som har formået at skabe tillidsfulde og langvarige relationer med kunderne. Hans engagement og evne til at sætte sig ind i kundernes situation og finde løsninger dér, hvor de er i livet, har gjort en stor forskel, siger Jens Madsen, centerdirektør i Andelskassen i Svendborg.

Ved siden af arbejdet har Flemming altid været dybt engageret i sit lokalområde omkring Falsled, hvor han lægger mange frivillige timer i foreningslivet. Privat bor han med sin hustru Gitte, og de har sammen en voksen søn, en svigerdatter og et barnebarn.

Andelskassen i Svendborg inviterer kunder, kolleger, samarbejdspartnere, venner og familie til afskedsreception torsdag den 25. juni kl. 15. Her bliver der lejlighed til at sige farvel og ønske Flemming god vind fremover.

Hos Blomsterpigerne Stenstrup er jagten på månedens buket nu i gang.

Her kan du være med til at pege på en person, der fortjener en ekstra tanke eller en kærlig gestus i hverdagen.

Sådan deltager du

Det eneste du skal gøre er at indstille din kandidat via butikkens Facebook-opslag eller en privat besked. Skriv kort, hvorfor netop den person fortjener at vinde buketten.

Det er helt op til dig, hvem der skal have muligheden for at blive overrasket med en smuk buket fra butikken.

Vinderen findes den 23. juni, hvor Blomsterpigerne Stenstrup sammen med vinderen vil stå for at overrække buketten.

Skyttelauget har eksisteret siden 1815, og hvert år afholdes de traditionsrige skydninger omkring Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende søndag. Årets afsluttende skydning fandt sted den 26. maj.

Dagen begyndte med, at sidste års konge og prins blev hentet på deres bopæle, hvorefter de deltog i morgenmad med borgmesteren på rådhuset. Senere samledes skyttebrødrene ved Anne Hvides Gård, inden de marcherede til Skyttehuset i Christiansminde.

Efter frokost på Hotel Christiansminde og de afsluttende aktiviteter i Skyttehuset blev årets nye skyttekonge og prins offentliggjort.

Den nye konge blev Anders Mertz fra Thurø, som samtidig er formand for Skyttelauget, mens titlen som prins gik til Poul Anker Vedel fra Oure.

Historisk fund fra 1816

Årets fejring bød også på en helt særlig begivenhed.

Kort før maj måned blev medlem af Skyttelauget Poul Erik Andersen kontaktet af Peter Marius Truelsen fra Blåvand. Under oprydning efter sin afdøde mor på Sjælland havde han fundet en sølvsovseske med indgraveringen ”3. præmie” og årstallet 1816.

Ifølge Skyttelauget kan skeen meget vel være en af de allerførste præmier, der er blevet uddelt i foreningens mere end 200 år lange historie.

Fundet vakte stor glæde hos Skyttelauget, og Peter Marius Truelsen valgte at overdrage den historiske genstand til foreningen.

Overdragelsen førte til en tur til Blåvand, hvor den tidligere ejer i dag nyder pensionistlivet med blandt andet golf, cykling og maleri.

Med både nye kongelige titler og et historisk fund blev årets fejring endnu et kapitel i en tradition, der har været en del af Svendborg siden begyndelsen af 1800-tallet.

Når 2.000 løbere lørdag 13. juni snører skoene og begiver sig ud på tre broer i Det Sydfynske Øhav i forbindelse med det årlige halvmaraton De 3 Broer, vil det kunne mærkes på trafikken.

Ruten går fra Rudkøbing til Svendborg, og undervejs skal løberne over både Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen.

Det vil især få betydning for trafikken mellem Svendborg og Langeland, hvor trafikanter må regne med forlænget rejsetid mellem kl. 10.00 og 13.30. Det gælder i begge retninger.

Langelandsbroen vil være spærret mellem kl. 10.25 og 11.25. Når broen åbner igen, bliver trafikken fra begge sider på skift ledt over broen eskorteret af trafikofficials. Samtidig vil frakørslen fra Sundbrovej mod Høje Bøge være spærret i dette tidsrum.

Vejdirektoratet opfordrer både deltagere i løbet og øvrige trafikanter til at tage højde for de ændrede trafikforhold og følge myndighedernes anvisninger.

Gode råd til trafikanter

For deltagere i løbet:

• Kører du i bil, så kør hjemmefra i god tid, da trafikken vil være påvirket
• Tjek den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, før du kører
• Lyt til P4 Trafik, mens du kører

For øvrige trafikanter:

• Forvent kødannelser mellem Rudkøbing og Svendborg og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 10.00 og 13.30
• Langelandsbroen er spærret mellem kl. 10.25 og 11.25
• Tjek Trafikinfo.dk før afgang og hold dig opdateret via P4 Trafik

For rejsende med kollektiv trafik:

• Vær opmærksom på omlægninger af busruter i området
• Tjek din rute på Rejseplanen

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og finde information om vejarbejder, restriktioner og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Læs mere om det sydfynske halvmaraton

Vi er blevet vant til, at vigtige samtaler foregår i mødelokaler. Rundt om borde med skærme, kalendere og telefoner der vibrerer. Det virker effektivt.

Men jeg er ikke sikker på, at det altid er dér, mennesker tænker klarest. Eller mærker mest.

Igen og igen oplever jeg, at noget fundamentalt ændrer sig, når samtaler flyttes ud i naturen. Tempoet falder. Mennesker taler anderledes – mere ærligt, mindre kontrolleret, mindre præsterende. Ikke fordi de anstrenger sig for det. Men fordi rammen gør noget ved dem.

Jeg kalder det nogle gange “skovkontoret”. Ikke fordi det lyder professionelt. Men fordi jeg tydeligt kan mærke forskellen.

Når vægge og dagsordener forsvinder

Noget interessant sker, når mennesker sidder udenfor. Der er ikke de samme vægge. Ikke den samme oplevelse af at være “på”. Ikke det samme behov for hele tiden at levere hurtigt og korrekt.

Kroppen begynder stille at slippe lidt. Og når kroppen falder mere til ro, ændrer samtalen sig. Der kommer flere pauser. Mere refleksion. Mere nærvær. Og nogle gange bliver der sagt ting, som aldrig ville være blevet sagt i et klassisk mødelokale.

Ikke fordi naturen magisk løser problemer – men fordi mennesker ofte får lettere adgang til sig selv, når nervesystemet ikke er under konstant pres.

Dette hænger tæt sammen med noget, vi ved fra forskningen i stressregulering: kroppen og sindet er ikke adskilte størrelser. Vores indre tilstand påvirker vores evne til at lytte, tænke klart og skabe ægte kontakt med andre.

Rammer er et undervurderet ledelsesværktøj

Vi taler meget om metoder, struktur og kommunikation i arbejdet med mennesker. Men måske taler vi for lidt om rammer. For rammer påvirker mennesker langt mere, end vi ofte tror.

Lys. Lyd. Tempo. Plads. Bevægelse. Luft. Stilhed. Alt det påvirker nervesystemet. Og nervesystemet påvirker relationen.

Mange mennesker længes efter steder, hvor de ikke hele tiden skal præstere. Steder hvor man må tænke sig om, trække vejret og være stille et øjeblik. Naturen kan noget særligt her – ikke som flugt fra virkeligheden, men som et rum, hvor mennesker igen kan mærke, hvad der egentlig foregår inde i dem selv.

For de vigtigste samtaler handler ikke kun om ordene. De handler om, hvordan mennesker har det, mens de siger dem.

Og måske er det netop derfor, de vigtigste samtaler så sjældent sker i mødelokaler.

Kristian G. G. Dansted er registreret psykoterapeut og naturterapeut. Han arbejder med ledere, fagpersoner og organisationer, der ønsker at styrke trivsel, nærvær og relationel kapacitet – ofte med naturen som ramme for samtale og refleksion. Dette er tredje del af en artikelserie.