Grumset vand, fedtemøg og døde fisk. Det er næppe gået manges næse forbi, at de indre farvande i Danmark har det skidt. Tilstanden er så kritisk, at det i flere fjorde er svært at opstøve levende fisk.
Fjordenes tilstand har skabt ærgrelse og modløshed hos lystfiskere, sejlere, svømmere og andre, som bor tæt på vandet landet over.
Derfor har Danmarks Naturfredningsforening taget initiativ til den landsdækkende stafet 30 fjorde 30 dage, hvor en særlig stafet skal bringes på tværs af landets fjorde.
Stafettens sidste stop er Christiansborg, hvor den overleveres til miljøminister Magnus Heunicke med budskabet om, at der over hele landet er et stort engagement for at redde vores fjorde. Nu skal grønne aftaler og løfter gøres til virkelighed.
Vær med på Faaborg Havn og Kammerateriet i Svendborg
Den 7. september starter stafetten i Faaborg Havn. Kl. 10 sender borgmester Hans Stavnsager (S) depechen ud på fjorden med hjælp fra roere fra havkajakklubben Malik og det gode skib Palnatoke.
Stafetten sejler via Nakkebølle Fjord til Svendborg Havn, hvor der er program fra kl. 13 på Kammerateriet – med bl.a. politiske taler, oplæg fra Miljøstyrelsen om iltsvind, Sportsdykkerklubben Dråben, der fortæller om deres oplevelser på havbunden, “fjordhapsere” fra Restaurant Vi Toog meget mere. I løbet af arrangement vil en dykker bringe depechen i havn.
Se mere her.
Sådan har det sydfynske øhav det
Øhavet er hårdt ramt af iltsvind. Flere af Miljøstyrelsens målepunkter i den aktuelle iltsvindsrapport viser kraftigt iltsvind.
Faaborg Fjord og Nakkebølle Fjord har i de seneste år været ramt af periodiske iltsvind. Begge fjorde er i såkaldt ringe økologisk tilstand, som er den næstdårligste kategori under EUs vandrammedirektiv.
Der skal leveres på grøn trepart
Før sommerferien landede den grønne trepartsaftale, der blandt andet indeholder planer for at få livet tilbage under overfladen. Men ét er at indgå en aftale, noget andet er at realisere den. Danmarks Naturfredningsforening ser det derfor nu som sin mission at sikre, at de mange grønne aftaler bliver omsat til konkret handling, og det er en kæmpe opgave, fortæller Maria Reumert Gjerding, præsident i foreningen:
Med den grønne trepart fik vi før sommerferien sat retningen for, hvordan vi skal få livet tilbage i vores fjorde gennem massiv udtagning af landbrugsjorder. Men der er tale om en kæmpe opgave, som kræver et stort engagement fra regeringen, myndighederne, kommunerne, lodsejerne og civilsamfundets side. Derfor samler vi nu danskerne langs fjordene for at vise miljøministeren og resten af Christiansborg, at både det grønne og blå civilsamfund er optaget af vores havmiljø og er klar til at handle, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
Der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk, og vi får selvfølgelig ikke reddet fjordene og havmiljøet med et trylleslag. Derfor håber vi også, at den fysiske depeche med tiden vil blive givet videre til fremtidige miljøministre som en vigtig påmindelse om, at vi skal blive ved med at kæmpe for fjordene og for vores havmiljø.
Fakta:
FAKTA: 30 fjorde 30 dage
-
Stafetten starter den 21. august i Hjarbæk Fjord i Vestjylland og slutter 19. september i Præstø Fjord på Sydsjælland. Den 20. september overrækkes stafetten til politikerne på Christiansborg. Se hele ruten på www.30dage30fjorde.dk
-
Fjordstafetten er en glasskulptur designet af Alberte Bremland Sørensen, der i foråret var design-elev på Krabbesholm Højskole i Skive. Stafetten er håndpustet i glas af glaspuster Thea Andersen og symboliserer med sine farver livet, men også de ødelæggende processer i fjorden. Stafetten bliver iklædt et flydende og beskyttende hylster under transporten gennem fjordene.
FAKTA: Hvordan opstår iltsvind?
Iltsvind opstår, når der tilføres for meget kvælstof til et vandmiljø. Langt størstedelen af det kvælstof, der skaber iltsvind i de danske fjorde, kommer fra landbruget.
Kvælstof bringes ud på markerne som enten gylle eller kunstgødning for at få afgrøderne til at vokse. Det meste optages af planterne, men en stor del af kvælstoffet bliver til overs og løber i stedet ud i naturen. Det er det, man også kalder udvaskning.
Når kvælstoffet ender i den nærliggende å, transporteres det videre ud i de større vandmiljøer, hvor det skaber iltsvind til skade for fisk og undervandsplanter.