Selvom der igen i år er målt kraftigt iltsvind i Det Sydfynske Øhav, kan landmændene i oplandet måske alligevel få lov til at udlede mere gylle og gødning, end de ellers ville kunne fremover.

Det er konsekvensen af rapporten om en “second opinion” af den danske kvælstofindsats, som Finansministeriet fremlagde sidste uge. I rapporten kommer Finansministeriet med tre bud på, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027.

To af de tre scenarier bygger på forældede data. I praksis vil det betyde, at behovet for at reducere kvælstofudledningen til en række danske fjorde og kystvande vil blive lavere, end det er i dag.

Flere forskere har efterfølgende været ude at kritisere regeringens nye regnemetoder, der ligger bag de nye scenarier.

Indsatsbehov kan falde i Det Sydfynske Øhav

Ifølge den nuværende vurdering, der bygger på tal fra Aarhus Universitet, skal udledningen af kvælstof til Det Sydfynske Øhav reduceres med 114 ton om året, hvis vandområdet skal tilbage i god økologisk tilstand.

Men i ét af scenarierne i den nye rapport skal kvælstofreduktionen kun være på 88 ton. Det vil med andre ord betyde, at vandområdet her skal kunne tåle op mod 26 ton mere kvælstof, end man hidtil har vurderet.

Også i blandt andet Vejle Fjord og Lillebælt risikerer det såkaldte indsatsbehov at falde, selvom vandområderne er ramt af iltsvind.

Danmark Naturfredningsforening: Lyt til forskerne

I Danmarks Naturfredningsforening opfordrer foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, til, at de danske politikere, der netop nu skal beslutte fremtiden for den danske kvælstofindsats, lytter til kritikken fra forskerne.

Det nytter ikke noget, hvis man med et trylleslag forsøger at reducere problemerne med kvælstofforurening ved at bruge forældede regnemetoder, når forskerne meget entydigt fortæller os, at det er skrupforkert. Livet i vores fjorde og kystnære farvande er netop nu ramt af historisk stort iltsvind, og vi skal i gang med en stor og vigtig reduktion af kvælstofudledningerne. Det er jo åbenlyst, at indsatsen skal ske på det fagligt set bedste grundlag, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun frygter, at hvis regeringen holder fast i de kreative kvælstofregnemetoder, så vil det ikke bare gå ud over vandmiljøet, men også skade de langsigtede rammer for landbruget og kommunernes muligheder for handling.

Det vil være et svigt af landmændene, hvis vi fra start underestimerer behovet for kvælstofreduktioner. Og det vil være et svigt af de kommuner, hvor indsatsbehovet bliver mindre eller måske helt forsvinder, fordi de på den måde mister adgangen til at alle de milliarder fra den grønne trepart, som skal hjælpe med at skabe fantastisk ny natur, siger Maria Reumert Gjerding.

Det siger den nye rapport fra Finansministeriet

• Rapporten er en del af den såkaldte ”Second Opinion” af den danske kvælstofindsats, som blev aftalt med landbrugsaftalen i 2021, og skal indgå i de aktuelle politiske forhandlinger om den grønne trepart.
• I rapporten opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027.
• Scenarierne bygger på forskellige regnemodeller og datagrundlag og kan i en række vandområder betyde, at udledningen af kvælstof ikke behøver at blive reduceret lige så meget som i dag.
• Flere danske forskere peger på rapportens ”Scenarie 1”, der lægger sig op ad de nuværende vurderinger, som det videnskabeligt mest korrekte og advarer samtidig mod de to andre – blandt andet overfor DR Nyheder, Ritzau, Information  og Altinget.

Indsatsbehov i vandområdet Det Sydfynske Øhav

Ifølge den nuværende vurdering skal der reduceres 114 ton kvælstof om året. Se indsatsbehovet i de tre scenarier i “Second Opinion”-rapporten:

Scenarie 1: 164 ton kvælstof

Scenarie 2: 164 ton kvælstof

Scenarie 3: 88 ton kvælstof

Se hele rapporten – inkl. indsatsbehov for de øvrige vandområder – her.